Skab det liv, du ønsker at leve

21 dages spirituel tranformation med Kristina Trolle

Du har nu 21 dage til at give slip på alt det, du ikke har brug for at slæbe med dig videre i det nye år. Fejltagelser, kærestesorger, svigt, bekymring, smerter, nederlag, støj og skuffelser - bare slip det hele. 2020 har været et vanvittigt år, og der er virkelig brug for at rense ud, give slip og sætte en ny retning. Det er tid til at gøre status og lave de ændringer, der er brug for. 2021 skal være et år fyldt med kærlighed, glæde, nye chancer, muligheder og relationer. 


Skab det liv, du ønsker at leve, er en jordnær guide til at skabe det liv du ønsker dig. I øjenhøjde og på en ikke belærende måde, giver jeg dig en forståelse og en værktøjskasse, med redskaber, der støtter og guider dig hjem til dig selv hver dag i 3 uger. Universelle sandheder virker for alle, og når du kender dem og kan bruge dem, hjælper de dig med at tiltrække det, du skal bruge, for få det liv, du drømmer om at leve. 



Vi står midt i et paradigmeskift. Mere end nogensinde før stiller vi spørgsmålstegn ved verden, som vi kender den, og vi begynder at søge indad, fordi den ydre verden ikke giver os svar. Som aldrig før søger vi svar på livets store spørgsmål. Vi har brug for at finde meningen med vores liv. Og der er brug for hjælp til at navigere.


Derfor har jeg skabt denne 21 dages plan for at hjælpe dig med at transformere dit liv. Forløbet er skabt til dig, der har et ønske om at blive bevidst om, at du selv er medskaber af dit liv. Til dig der ønsker, at leve i samklang med universet og gøre brug af de spirituelle redskaber, der er tilgængelige for os alle. Det er skabt for at støtte dig i at være den, du er, og for at hjælpe dig med at træde kraftfuldt ind i det nye år og stå stærkt, sikkert og kærligt i dig selv. Du lærer at bevare roen og balancen indeni, uanset hvad der sker i verden udenfor dig selv. Og der sker som bekendt en del. Det eneste det kræver af dig, er at du bruger 15-20 dedikerede minutter om dagen. 


 Jeg ved om nogen, hvor svært det kan være at komme ind i nye rutiner. Det tager 21 dage at ændre en vane, og sindet vil uden tvivl prøve at aflede dig undervejs. Tag beslutningen om at ville ændre de ting, der ikke fungerer i dit liv, og om at ville have mere af alt det, der fungerer.


Jeg startede min egen spirituelle rejse som barn. Jeg lukkede det ned i min tidlige teenage alder, da det var for voldsomt. For 20 år siden efter en heftig depression, en måneds indlæggelse og 3 år på stærk antidepressiv og beroligende piller, åbnede det spirituelle sig op igen. Jeg har arbejdet med det lige siden og på mine kurser og i mine bøger, har jeg forsøgt at formidle dette uhåndgribelige emne på en simpel og jordnær måde.


Jeg er selv gået vejen og gør det stadig. Og det er derfor, at jeg kan undervise dig. Jeg har været ude af balance mange gange. Jeg har også ladet frygten og bekymringerne overtage mig. Og jeg glemmer ind imellem alt det, jeg har brugt de sidste 20 år på at lære. Men min evne til at finde tilbage til tilliden, både til mig selv og universet er uden tvivl min største styrke, og det vil jeg gerne lære dig.


Du kan sagtens tage kurset, uden at være fokuseret. Det får du bare intet ud af. Fokusér og vær ærlig overfor dig selv hele vejen igennem, også selvom det kan være smertefuldt.


Forløbet er noget for dig, hvis du kan genkende dette:


Jeg vil være mere tilfreds og glad for mig selv.
Jeg vil have nogle bedre vaner, som bidrager til at jeg får et bedre liv.
Jeg vil have mere glæde, lyst og kærlighed i mit liv.
Jeg vil gerne se om spiritualitet kan bringe værdi ind i mit liv.
Jeg vil stå kraftfuldt i mit eget lys.
Jeg vil være mere åben for verden og de muligheder den har.
Jeg vil gerne lære at lytte mere til min intuition og turde følge mit hjerte 
Jeg vil bevæge mig mod noget bedre i stedet for at stå stille.
Jeg vil realisere mine drømme.


Er du klar til at slippe din frygt, angsten i dit liv og behovet for at kontrollere?
Er du klar til at have tillid til at universets plan måske er bedre end din egen?
Er du klar til at skabe det liv du ønsker at leve?


Så lad os komme igang. 

KØB NU
Cover_Skab